Har du lyst til at opleve hvad yogaen kan gøre for dig, din krop og dit sind? Måske dyrker du allerede fx crossfit eller boldspil af en art, hvor der er fokus på korte muskler, eller du sidder for meget i en bil eller ved en computer, og har lyst til at arbejde med at blive mere smidig? Vi har fokus på både styrke og smidighed, vi får pulsen op og laver samtidig nogle gode, dybe stræk, og kommer ”rundt om” hofter, skuldre, haser og ryg hver gang. Vi slutter med en lang afspænding.
Uanset hvilken form og alder du er i, er det aldrig for sent at arbejde med
smidigheden, og når du er ny i yoga, kan det synes uoverskueligt at skulle i
gang med disse (tilsyneladende) smertefulde og mærkelige yogastillinger. Derfor
tager vi os god tid til at komme både ind i og ud af stillingerne.
Vejrtrækningen spiller en stor rolle – også i yogaen, og bevidst arbejde
med åndedrættet giver ny energi og ro på nervesystemet, og gennem forskellige
øvelser og teknikker kan det have en direkte indvirkning på hvordan du har det
mentalt og fysisk. Derfor arbejder vi på at finde ro i øvelserne – uden at vi
går i stå. Det er teknikker, du kan tage med dig og bruge i andre situationer.
Det er hver torsdag fra 12. januar – 22. juni og fra 7. september – 7. december 2023 (ingen yoga 16. februar, 6. april og 19. oktober) fra kl. 18.00 – 19.30.
Maks. 6 elever pr. gang, tilmelding via SMS på 2373 1055 senest kl. 16.00
på dagen.
Holdet er med klippekort, så du kun betaler for de gange, du er med. Prisen
for klippekort er DKK 750,00 for 10 klip og DKK 1.350,00 for 20 klip.
Klippekortet er personligt og kan ikke overdrages til en anden efter køb.
Klippekortet gælder hele 2023 og kan bruges i Yogaværkstedets eget studie i Øster Højst til fx
* Yoga for mænd (1 klip/gang)
* LørdagsYoga (2 klip/gang)
* SommerYoga i haven (1 klip/gang)
* Yoga Nidra (3 gange = 3 klip)
* Yoga på Hjerpsted strand (1 klip/gang)
Det kan ikke bruges til Patanjali Yoga i Tønder
Klik på "TILMELD DIG HER" – husk at skrive om du ønsker 10 eller 20 klip.