OM PATANJALI YOGA

Patanjali Yoga er en yogaretning grundlagt af Ali Dashti og Kate Beck, og den bygger på principperne fra Hatha Yoga og Iyengar Yoga. Der er stor vægt på sekvensering og autenticitet i undervisningen, samt at stillingerne (asānas) udføres anatomisk korrekt med øje for detaljen og fokus på alignment. 

Hvor det er nødvendigt og giver mening, bruger vi forskelligt yogaudstyr til at understøtte kroppen, for at arbejde så korrekt, anatomisk og intelligent som muligt. Dette betyder, at alle kan få optimalt ud af træningen uanset niveau og form. 

Vi arbejder med styrke, gode & velgørende stræk og med smidighed og balance, hvilket gør det til en styrkeopbyggende og aktiv yogaform med øje for det blide og bløde. 

Der lægges stor vægt på åndedrættet og at ”være til stede”. At finde glæden og roen i nærværet. Dette, sammen med sekvenseringen af de forskellige yogastillinger, gør, at der opstår en samlet synergi i forhold til foreningen af krop og sind.