HJERTE I RO - RESTORATIV YOGA

Når vi er i ro, og i stilhed, giver vi vores hjerne mulighed for at restituere. Stilhed sættes i forbindelse med udvikling af nye celler i hippocampus, det område i hjernen, der er forbundet med læring og hukommelse. Stilheden genopbygger nervesystemet, hjælper til med at holde energien oppe, og hjælper vort sind til at være mere tilpasningsdygtigt og modtageligt i den omskiftelige verden vi lever i. 

Så der er rigtig mange gode grunde til at være i ro, og i stilhed. Og det giver restorativ yoga, yoga i hvile, os mulighed for at være.

Stillingerne, āsanas, i restorativ yoga er bygget op af detaljer, der ”…. har til formål at få kroppen til at ligge stille i afslappet tilstand og at stimulere det parasympatiske nervesystem og tilsvarende dæmpe det sympatiske. Når det lykkes, sætter det gang i en lang række processer i kroppen….” (Sussie Jensen, forfatter til bogen "Yoga i hvile - restorativ yoga").

Har du lyst til og brug for at være med, så mødes vi i Yogaværkstedet 2. marts, 6. april og 4. maj, fra kl. 10.00 - 13.00. Kun 6 deltagere. Pris pr. gang er DKK 300,00, og hvis du har klippekort, er du velkommen til at bruge 4 klip.

Tilmelding via link herunder eller SMS til 23 73 10 55  Kh/Bente