YOGA NIDRA

Yoga Nidra kan oversættes som yogisk søvn. Det er en afstressende, guidet meditationsteknik, der er mere end 1000 år gammel. Yoga Nidra stammer oprindeligt fra Indien, og er som meditationsteknik blevet meget populær i Vesten i løbet af det 20. århundrede – og når du har prøvet den, vil du forstå hvorfor. Selvom Yoga Nidra oversættes som yogisk søvn, betyder det ikke, at du sover. Undersøgelser har dog vist, at ca. 30 minutters Yoga Nidra svarer til 3 – 4 timers søvn; din krop spænder af, din hjerne kobler fra og kommer ned i svingninger, der svarer til dem vi oplever under dyb søvn og meditation. Du sætter dit ego ud af spil, stopper med at gøre og er blot. Og så indeholder den en mulighed for at så et frø i dit sind, et positivt afsæt.

Hold øje med Facebook og Instagram for datoer.
Tilmelding sker via email på yogavaerkstedet@gmail.com. Tilmelding er bindende, og din plads er sikret, når jeg har modtaget betaling. Skulle du blive forhindret, er du velkommen til at give din plads til en anden. Skulle kurset blive aflyst, får du selvfølgelig pengene igen.