Solen spiller med musklerne!

At sidde i mørket, i en stol på engen, og være meget opmærksom. Bruge sanserne, anstrenge sig for at se det, jeg har fået at vide er deroppe blandt stjernerne. Duftene, forstærket af duggen; den sagte vind mod ansigtet. Lydene tæt på og langt væk. Nyde øjeblikket - bare være. Og til sidst give efter, løfte kameraet op foran ansigtet, stille ind på himlen mod nordvest, sidde helt stille og holde vejret i 10 sekunder, mens kameraet får alt det med, mine øjne ikke kan opfange.

Det føles lidt som at snyde, de 10 sekunder det tager. Men det er det hele værd. Nordlyset kom med, og jeg glider frem på stolen og lægger hovedet bagover og nakken på kanten af ryglænet. Slapper af og nyder synet af stjernehimlen herude på landet, hvor det er mørkt.

Og føler mig meget heldig