Om at lade hovedet ligge i garderoben

Puh, det var svært at koncentrere sig under meditationspitstop på dagens gåtur. Der var en frygtelig larm af fuglesang, solen skinnede og det var varmt. Og til min store overraskelse blev min planlagte 3-minutters meditation mere end dobbelt så lang - helt uden at jeg opdagede det.

På et tidspunkt i mit liv har jeg fået at vide, at jeg “skal lade hovedet være i garderoben” og “lad være med at forsøge at styre tingene i en bestemt retning”, og her er godt eksempel: En 3-minutters meditation, hverken mere eller mindre, var planen. Men tingene går bare ikke altid som planlagt. Og at lade hovedet ligge i garderoben giver plads til at lade ting, at lade livet, ske. Og giver os mulighed for at øve os på at være med det, der er. Og det kan sørme også være svært, skulle jeg hilse at sige. Det kræver mod, det kræver udholdenhed, det kræver at du møder dig selv med venlighed.

Jeg øver mig hele tiden på blot at være og ikke gøre, og det er ligeså svært, skulle jeg hilse at sige. Så jeg bliver taknemmelig og nærmest lykkelig, når sådan noget som dagens forlængede meditation så sker. Der kan ske de dejligste ting, helt uplanlagt.

Jeg (og mit ego) siger tak og glæder mig (os) til næste gang, det sker ❤

Husker du at lade hovedet ligge i garderoben engang imellem?

Kh/Bente