Glædeligt forårsjævndøgn ❤
Præcis kl. 04.06 (nul dut!) i morges var Solen lige over ækvator, og astronomisk set er nat og dag omtrent lige lange overalt på Moder Jord. Det er forårsjævndøgn og det betyder, at i dag starter sommerhalvåret ☀️☀️☀️
Frank Jæger har skrevet det fineste, lille digt, der så fint beskriver tiden omkring februar, hvor vinteren er mørkest og hvordan “vore hjertebål” bliver hentet tilbage af april:
1. Liden sol i disse uger.
Februar har gjort os mindre.
Sne som tynger. Is som knuger.
Vi kan ingenting forhindre.
2. Vi kan heller ikke bede
om at måtte blive større.
Stær og mus og vinterhvede
må på vore vegne spørre.
3. Men måske april vil hente
vore hjertebål tilbage.
Sammen vil vi tålsomt vente,
liden sol i disse dage.
Den liden sol bliver nu erstattet af forår, D-vitamin-depoterne skal fyldes op og niveauet af serotonin i hjernen skal stige – det sker, når lyset sender besked til hjernen om, at den skal producere mere serotonin via en særlig type celler i øjet. Lyset kan altså være med til at skabe en form for lykkefølelse i hjernen, så vi må ud i solen, ryste vintermørket af os. Ud til masser af dagslys, livet der pibler frem, blade på træerne, mere forår, mere glæde.
Lad os hjælpe solen på vej med en ekstra solhilsen, en Sūrya Namaskāra ☀️ Giv dig gerne god tid, vær opmærksom på detaljerne. Måske bruger du ind- og udåndinger aktivt mens du laver de fysiske øvelser, så du skaber en form for flow. Fyld dit hjerte med glæde og taknemmelighed undervejs.
Glæde over foråret, f.eks. Foråret har en helt særlig sansekvalitet, og jeg kan anbefale at finde et roligt sted i solen, hvor du sætter dig og med lukkede øjne mediterer på lydene. Gør det uden at sætte ord eller betegnelser på. Læg tværtimod mærke til lyde og dufte med en nybegynders sind, som var det første gang, du stødte på netop denne lyd, denne duft, denne sansning.
Og vend så sanserne indad, fokusér på åndedrættet, brug det som anker for din opmærksomhed, mens du ånder lige så stille ind og ud og observerer tankerne i dit sind, som var de små, hvide skyer, der driver afsted på en blå, blå himmel. God fornøjelse ☀️