TAK FOR DIN TILMELDING TIL
YOGA OG GONGMEDITATION

Jeg er glad for at du har fundet vej til Yogaværkstedet!
Herunder finder du (forhåbentlig) al den information du har brug for, når du skal til deltage i enten yoga eller anden workshop hos mig, hvad enten det er i Yogaværkstedet i Øster Højst, i Tønder eller andre steder.
Skulle du have flere spørgsmål, så skriv endelig til mig via linket nedenfor.
Kærlige hilsener Bente
Bemærk at denne workshop finder sted i
Ottekanten, Løgumkloster Højskole
Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster

Dato: Fredag, den 13. oktober
Tidspunkt: 15.00 – ca. 18.00

DKK 300,00 (klippekort kan IKKE bruges), som betales senest 1 uge efter tilmelding (læs mere under "BETALING").

DET PRAKTISKE

UDSTYR

Medbring en måtte/underlag som kan bruges til at lave yoga på; et godt tæppe, måske en pude, lag på lag-tøj og tykke sokker, så du ligger lunt og godt under gongmeditationen. 

PÅKLÆDNING

Behageligt tøj, som du kan bevæge dig i, og bare tæer eller toesox (eller andre "strømper" med skridsikkert underlag) – ingen fodtøj. 

MAD & DRIKKE

Du bør ikke spise et hovedmåltid op til 3 timer før du skal lave yoga (kun snacks op til 1 time før), da det kan være ubehageligt at være i nogle af stillingerne med maven fuld af mad, og du bedes ikke tage mad med ind i salen.


MØDETIDSPUNKT

Kom gerne 10 minutter før selve workshoppen, så vi ikke står oven i hinanden i entréen.

SKAVANKER?

Hvis du har nogle skavanker eller andet, som jeg skal være opmærksom på, så tag fat i mig inden vi går i gang. Husk at lytte til og respektere din krops signaler undervejs.

MOBILTELEFON

Sluk mobilen – eller lad den blive hjemme mens du er til yoga. 


FIND VEJ: ØSTER HØJST

Kommer du i bil, er du velkommen til at parkere i vores lange indkørsel (du skal være forberedt på at bakke ud igen). Ellers kan du parkere i rabatten på modsatte side af min indkørsel (se markering) – dog ikke foran brandhanen! Er du på gåben eller cykel, kan du parkere i indkørslen. Der er adgang til wc og mulighed for omklædning.

FIND VEJ: LØGUMKLOSTER

På denne workshop skal vi være i den smukke Ottekanten på Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2,, 6240 Løgumkloster. Der er fine parkeringsforhold ved højskolen.

BETALING

Betaling via bank til reg. nr.: 2237 konto 9034439459 (Nordea) senest 1 uge fra tilmeldingsdato, som er den dag, du modtager en e-mail med link til bekræftelse på tilmelding fra mig.
Husk at skrive din e-mail-adresse ved overførsel, ellers kan jeg ikke forbinde din indbetaling til dig.
Tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret, er du velkommen til at give din plads til en anden.
Læs evt. mere under punktet 'Købs- og betalingsbetingelser' nederst på siden. 


SAVNER DU INFORMATION?

Har du spørgsmål, eller mangler der noget information? Så skriv til mig via e-mail. Klik på 'SKRIV TIL MIG', så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Kærlig hilsen Bente